Restauranten​

Mefisto Menu

FAQ ​- ofte stillede spørgsmål om Restaurant Mefisto i Aarhus

Hvor ligger Mefisto i Aarhus?

Restaurant Mefisto ligger i hjertet af Aarhus, nærmere bestemt på Volden i det historiske Latinerkvarter. Latinerkvarteret er kendt for sine brostensbelagte gader, unikke specialbutikker og hyggelige stemning. Mefistos placering betyder, at du kan nyde en middag i Latinerkvarteret omgivet af kvarterets charmerende, historiske atmosfære.

Hvordan er stemningen og servicen på Mefisto?

Stemningen hos Mefisto er uformel, hyggelig og samtidig præget af høj kvalitet. Gæsterne kan forvente førsteklasses råvarer og klassisk kokkehåndværk i retterne. Servicen er imødekommende og professionel, hvilket får gæsterne til at føle sig velkomne. Mefisto har desuden vundet priser (bl.a. Danmarks bedste fiskerestaurant og Byens Bedste Restaurant), hvilket vidner om den høje standard og helhedsoplevelse man får som gæst.

Mefistos motto er ”Enkelt, hyggeligt og ukompliceret”.

Skal man reservere bord på Mefisto?

Det anbefales at reservere bord på Mefisto, især i weekender og under travle perioder, da det er en populær restaurant. Du kan nemt booke online via Mefistos hjemmeside eller ringe til restauranten for at sikre dig en plads. Drop-in gæster er velkomne, men reservationen øger chancen for at få bord på det ønskede tidspunkt.

Hvad er åbningstiderne for Mefisto?

Mefisto holder åbent alle ugens dage. Mandag–fredag har restauranten åbent fra ca. kl. 11.00 til 24.00, og lørdag–søndag fra kl. 10.00 til 24.00. Køkkenet lukker for bestillinger omkring kl. 21.45 hver aften.

Er der brunch hos Mefisto?

Ja, Mefisto serverer brunch alle ugens dage frem til kl. 16. Brunchen er moderne og består af syv små retter, der serveres samlet, så man kan smage lidt af det hele – fra fisk og pocheret æg til en sød afslutning. Mefistos brunch er prisvindende og anerkendt som en af byens bedste brunchoplevelser. Udover brunchen med syv små retter serverer Mefisto også en mindre brunch med tre klassikere.

Hvad kan man få til frokost hos Mefisto?

Til frokost tilbyder Mefisto et menukort med bl.a. klassisk dansk smørrebrød og andre lækre retter. Deres smørrebrød laves i moderne fortolkninger med friske råvarer, og udbuddet suppleres af sæsonaktuelle frokostretter. Du kan forvente høj kvalitet og gode råvarer i alle frokostretter på Mefisto.

Hvad byder Mefistos aftenmenu på?

Mefistos aftenmenu fokuserer på friske fisk og skaldyr samt klassiske retter med et internationalt twist. Om aftenen kan du vælge à la carte eller prøve Mefistos sæsonbetonede 3-retters menu. Menuen byder fx på alt fra dampede muslinger, østers og laks til møre bøffer, så der er noget for enhver smag.

Tilbyder Mefisto vegetariske retter?

Ja, selvom Mefisto især er kendt for fisk og kød, findes der også enkelte vegetariske retter på menuen. De grønne retter fylder ikke det meste af kortet, men der er vegetariske alternativer, og køkkenet arbejder løbende på at udvide udvalget for gæster, som ønsker vegetariske muligheder. Gæster er velkomne til at kontakte Mefisto inden et besøg, så vi sammen kan finde en løsning, der passer til dine ønsker.

Kan man afholde events eller private arrangementer hos Mefisto?

Ja, Mefisto har et privat selskabslokale (kaldet “Salonen”) til events og arrangementer. Lokalet har plads op til 24 gæster og egner sig til alt fra fødselsdage og intime bryllupper til forretningsmøder. I Salonen får I jeres eget rum med udsigt til den hyggelige gårdhave og Aarhus Domkirkes spir, og Mefisto kan skræddersy menuen og rammerne, så jeres arrangement bliver noget helt særligt.

Har Mefisto en gårdhave?

Ja, Mefisto er en restaurant med gårdhave i Aarhus. I al beskedenhed, blandt de mest hyggelige i Aarhus. Gårdhaven er en rolig, grøn oase, hvor gæster kan nyde maden under åben himmel. Her er udsigt til Domkirken. Gårdhaven giver en hyggelig atmosfære væk fra byens travlhed og er ideel til en afslappet brunch eller middag i sommersæsonen. Der er godt 50 siddepladser i gårdhaven. Gårdhaven er åben fra sidst i marts til omkring 1. oktober.

Har Mefisto servering på fortovet?

Ja, Mefisto har et skønt fortov med cirka 20 pladser midt i den brostensbelagte gade Volden, midt i det hyggelige Latinerkvarter. På fortovet serveres samme menu som i restauranten, og gæsterne er også velkomne til blot at sætte sig og nyde en drink, mens de oplever det pulserende liv i en af Aarhus’ hyggeligste gade.

Har Mefisto adgang for kørestolsbrugere?

Ja, Mefisto har en handicaplift. I skal blot kontakte personalet, så hjælper de jer. Gæster kan altid kontakte Mefisto på forhånd for at aftale nærmere.

Er der parkering tæt på Mefisto?

Ja, selv om der ikke er parkering i selve Volden, hvor Mefisto ligger, er der mange parkeringshuse inden for 500 meter. Blandt andet Borggade 6, Magasins Parkeringshus, Dokk1 Parkering eller Navitas Parkeringskælder.

Hvem ejer Mefisto?

Mefisto er ejet af Lars Kyllesbech, Dines Eskildsen og Anders Dahlstrup.

Lars Kyllesbech stiftede Mefisto 14. november 2003. Kyllesbech er en legendarisk dansk kok, som blev indlemmet i Dansk Gastronomis Hall of Fame i 2025 for sit mangeårige, store bidrag til dansk gastronomi. Han har udgivet flere kogebøger om fisk og skaldyr og modtog allerede som 28-årig i 1991 en Michelin-stjerne på Restaurant Nouvelle i København.

Enkelt, ukompliceret & hyggeligt​

Generel info​

Find os på